Ærtekurser

 
I 2012 afprøver vi 22 sorter af ærter og 6 bønner. Afprøvningen finder sted på Statens Forsøgsstation i Jyndevad, hvor alle 28 sorter kan dyrkes samtidigt og sammenlignes. Foreningens medlemmer har fået mulighed for at dyrke fra en til 6 sorter.
Første kursus har handlet om dyrkning af ærter - jord og næring, sundhed og sygdom, skadegørere, såning og høst, opformering og renholdelse af sorter. I alt 44 af foreningens medlemmer har deltaget i dette kursus eller i et opsamlingsmøde, der blev afholdt på Sjælland.
 
 På kurset i Sensorik var vi 27, der lærte om den krævende opgave, det er at blive smagsdommer - og hvor mange smagsnuancer, man kan finde og bruge til at beskrive nogle dagligsdags fødevarer.
 
Ærter til sensorisk afprøvning
En deltager har skrevet i sin blog:
"Jeg har været på et af Frøsamlernes sensorikkurser. Meget spændende og lærerigt. Her lærte jeg bl.a. hvor svært det er at beskrive hvad det er man smager. Hvor svært det er at komme videre end smager godt, smager ikke godt, kan lide, kan ikke lide. Til hjælp fik vi et vokabular og for grønne ærter lyder det således: bitter, karamel, pap, græs, grøn, grønsag, metal, umami, salt, melet, sød.
 Jeg vil bruge følgende ord, når jeg skal beskrive mine egne tre slags lave ærter, sød, lidt bitter, frisk, grøn, sprød, umami."
 
Vi blev enige om at de mest velegnede tidspunkter for observering af vores sorter i markforsøgene i Jyndevad ville være på 2 vækststadier i løbet af sommeren. Mere var der ikke brug for. Vi har set ærterne på marken midt i juni, hvor de var ganske små og vi kun har lært om blad- og vækstformer - og igen en måned senere, hvor vi også kunne studere blomsterne. Det var forskere fra NordGen, Nordisk Genbank, der har lært os at lave en videnskabeligt korrekt beskrivelse af hver sort.Det er utroligt, så mange små forskelle der kan være mellem 2 ærteplanter!
Kursus i beskrivelse af haveærterBeskrivelse af ærteplanter          
Når vi har brugt så megen tid på rigtige beskrivelser af planterne (brug af descriptorer), er det for det første fordi disse beskrivelser ikke findes for de gamle land- og familiesorter - og genbanken, der skulle kunne arbejde med dem, har ikke tid og penge til opgaven. Og for det andet har vi flere sorter - f.eks. af høje ærter ("stangærter"), der ligner hinanden til forveksling. Også ved vores begrænsede DNA-test kunne vi ikke se forskel. Det kan i nogle tilfælde være samme sort, der er kommet til landet på forskellige tidspunkter, og som er faldet i god jord hos flere familier. Men det kan også være sorter, der ikke er helt ens genetisk, men som vi kun kan skelne fra hinanden ved at finde bittesmå forskelle mellem planterne i vækst.
dobbelt-magenta-ring på sukkerært 
Vi vil selvfølgelig ikke smide en families ært ud, fordi den måske er identiske med en anden - de har stadig egne kulturhistorier. Men måske kan vi vide lidt mere om hvilke sorter, der har bredt sig i dyrkning i Danmark.
 
Sidste kursus i bestemmelse af ærter finder sted efter høsten, hvor de tørrede ærter og bønner kan ses på vores stand på De Gamle Sorters Dag i Lyngby (se kalenderen), og hvor en forsker fra NordGen vil gennemgå de descriptorer, man bruger på selve ærterne.