De Gamle Sorters Dage 2012 på Frilandsmuseet

Den første weekend i oktober har vi på Frilandsmuseet i Lyngby fejret De Gamle Sorters Dage. I 2012 fungerer Frilandsmuseerne i Lyngby og Maribo som demonstrationshaver for projektet, og i den forbindelse er der i Fjellerup herregårdens køkkenhave dyrket 12 af projektets 28 gamle ærte- og bønne-sorter.
Der var mulighed for at tage folk på en lille havevandring og vise både ærte- og bønneplanter i blomst og med bælge.
I herregårdens havepavilion havde projektdeltagerne lavet en stand med smukt arrangerede frø og smagsprøver på nogle af projekts ærter og bønner.
standen med gamle ørter og bønnerHerregården fra Fjellerup dannede den smukke ramme om arrangementet.  Herregårdens køkkenhave bliver hvert år tilsået og tilplantet efter historiske haveplaner, med gamle, lokale/danske sorter af frugt og grønt. Frilandsmuseet havelaug, der ligesom de andre laug på museet består af entusiastiske frivillige, deltager i arbejdet med at dyrke og bevare de gamle sorter, og på arrangementer som "de Gamle Sorters Dage" har de formidlet deres viden til publikum.
 
Rundt om i køkkenhaven havde vi i samarbejde med Olav Egelund fra havelauget og Anker Tidemann fra fotolauget, placeret plancher med billeder af hele planter, blomster og bælge hvor afgrøderne var dyrket. Stangbønnerne "Kjems pea bean" og pralbønnen "Painted Lady" stod endnu flot i 3-4 meters højde, til gengæld der hvor ærterne havde stået, var stativerne gabende tomme, for høsten var for længst i hus. Heldigvis havde havelauget sået en ny række af nogle af projektets ærter midt på sommeren, så der var mulighed for at tage folk på en lille havevandring og vise både ærte- og bønneplanter i blomst og med bælge.
køkkenhaven med de sent såede ærterI sommer var jeg sammen med Olav Egelund på havevandring og ærte-prøve-smagning på samtlige af projektets ærter Frilandsmuseet dyrker. DE SMAGER SUPER GODT! Hvis jeg skal sige noget om smagen, så fandt vi at det var af større betydning om hvilket stadie ærten blev spist på end om hvilken af de høje ærter det var, selvom jeg nok faldt mest for Karls høje ært.
 
På sydsiden af herregårdens smukke gule havepavillon havde vi lavet Frøsamlernes første ærte-bønne projektstand med smagsprøver, projektets nye brochure, og udstilling af de mange indsamlede bønne- og ærtefrø.  Lørdag havde vi på projektstanden smagsprøver på den lille brune bønne "Prinsesse", der i stedet for den traditionelle tilberedning med røget flæsk som i min barndom, blev serveret som bønnesalat, humus og bønnemos med kardemomme og havtorn. Kogetiden var efter udblødning 12 minutter i stedet for de gængse cirka 60 minutter og smagen blød som smørbønner. For dem der ikke har prøvet friske tørrede bønner, venter der en oplevelse.  For Raw Food entusiaster var der udblødte, let spirede ærter af de høje ærter.  Og Olav havde lørdag været tidlig oppe og hentet en grydefuld "Kjems pea beans" som han havde kogt - de kan spises kogt med bælgen på selvom de er meget store og bønnerne er veludviklede.
Bønnemos med havtorn og humusSøndag kom Ane Hoffmeyer med sin kokkemands smagsprøver på kogte Lollandske Rosiner/Errindlev ærter, de blev serveret med æblemos med peberrod. Lollandske rosiner og Errindlev ærter er gråærter fra Lolland, en spændende del af vores madhistorie. De hører med til vores oprindelige basismad tilbage fra bronzealderen blandt andet sammen med korn og kål. De sidste mange år har de dog været umulige at skaffe udenfor Frøsamler kredse.
Frøsamlerstanden med de mange spændende frøFrøsamlerne havde også en stand indenfor i salen på Fjellerup Herregård, med mange sjove, gammeldags potteplanter og vanen tro masser af små poser med frø, der ikke kan købes i butikkerne. Der fortalte de om vores forening, der i år har fejret 25 års jubilæum, om idéen og passionen med at dyrke den levende kulturarv derhjemme og om hvordan de får nye-gamle sorter til foreningen. Der blev fx afleveret et eksemplar af en gammel potteplante på standen i år, NO Crossland var den glade modtager og der blev gættet godt på hvad det er for en. At vi laver stande rundt om i landet, er med til at få folk til at huske, at den plante de har i haven eller vindueskarmen, som de har haft i familien i generationer skal bevares. Bliver den doneret videre til Frøsamlerne, bliver den dyrket af medlemmerne og spredt rundt i landet, hvorved arten/sorten/generne ikke går tabt.  Er der en historie tilknyttet, bliver det kun mere spændende.
Vi lærer at beskrive ærterSom en del af Ærte-bønne projektet blev der afholdt et kursus i beskrivelse af alle de ærtesorter, der er dyrket i projektet. Fordi så mange søde mennesker havde tilbudt at stå på de to Frøsamler stande, kunne nogle af os tage på kurset. Vi havde et dejligt stort værelse på herregården, hvor Svein Solberg og Fredrik Ottoson fra NordGen underviste os. Dejligt når det hele går op i en højere enhed.