Sensorikkursus for ærtenørder

Tirsdag d. 16. juli mødtes10 frøsamlere til ærtesmagning/sensorikkursus i Vivis nyttehave på Amager. Målet var at smagsteste ærter og sætte ord og kommentarer på hvad smagen af ærter er. Alle kender smagen af ærter, men få er klar over, hvor komplekse smagsnuancer ærterne indeholder.
 
Vi gik ud fra et standard spørgeskema med udvalgte ord der beskriver både smag og konsistens, og prøvesmagte 8 slags ærter fra projektet samt 3 gamle sorter fra andre lande.
Vi prøvede at dele ærterne op i unge og modne eksemplarer i det omfang, det kunne lade sig gøre. Ærterne har ikke samme udviklingstid, så hos nogle af dem var der ingen unge tilbage.
 
Nogle af vores konklusioner:
Errindlev ærten glimrede ved at være en slikært med en sød, saftig, sprød bælg helt uden hinde selv i moden tilstand. Ærten i sig selv er ikke specielt interessant som frisk, men spist hel bliver det en delikatesse. Den har helt klart et kæmpepotentiale som frisk konsum til wok og madlavning, da den samtidig er lav og kan bruges til dyrkning som markafgrøde. 
 
De høje ærter smager alle dejligt, der er en lille forskel mellem nogle af ærterne, men den største forskel kommer til udtryk i forhold til modningsgraden. Unge ærter har en saftig og let sødme uden de store smagsnuancer i eftersmagen, hvorimod de perfekt modnede ærter fik os til at ønske, vi bare kunne spise løs af dem, fremfor at tygge og beskrive. De lidt for modne havde en overvægt af metallisk, bitter, tør og melet smag/konsistens.
Selv om det ikke var en smagstest for at finde den bedste ært, måtte vi konstatere at Stevns høje ært var plukket på så perfekt et tidspunkt, at den blev dagens sejrherre.
 
Vivis rapport, med vejledning i smagstestning, flere oplysninger om principperne i smagsfysiologi, og en grafisk sammenligning af alle ærtesorterne, kan findes forneden.
Ærter smages på livet løs